Detailhandler, forhandler, forpagter, franchisetager - det er klogt at være opmærksom på forskellene

Detailhandler, forhandler, forpagter, franchisetager - det er klogt at være opmærksom på forskellene

I en kæde af handlende vil indehaverne af de enkelte enheder kunne være benævnt franchisetager, detailhandler, forhandler eller forpagte. Det kan gøre det vanskeligt for en del mennesker helt at forstå, hvad forskellen er, for der kræver lidt erhvervsforståelse og lidt insiderviden at jonglere med de begreber.

For at potentielle selvstændige kan orientere sig i begreberne vil jeg give en kort beskrivelse af de enkelte begreber, for det er ikke ligegyldigt, hvad benævnelsen er.

Detailhandler betegnelsen for en person, der driver selvstændig butiksvirksomhed. En detailhandler kan agere helt alene med sit eget forretningskoncept og sit eget varesortiment. Men detailhandleren kan også være en del af en franchisekæde eller en frivillige kæde. Hvis den pågældende er en del af en kæde, så er detailhandleren stadig selvstændig næringsdrivende som enten franchisetager eller medlem af en frivillig kæde.

Forhandler kan dække over flere ting. En franchisetager og en detailhandler kan begge være forhandlere, enten fordi de forhandler varer fra den kæde de er en del af, eller fordi en leverandør har dem som forhandler af et eller flere af sine produkter. Betegnelsen forhandler er således blot betegnelse for en person, der sælger varer for andre.

Forpagter er man, hvis man af en ejer har lejet retten til at drive en eksisterende forretning. Forpagtning minder en del om franchising og omhandler af en eksisterende virksomhed som en tankstation, en pølsevogn, et værtshus eller en restaurant. Den forretning, som forpagtningen omhandler, behøver ikke at være i drift, når lejemålet eller forpagtningen indgås.

Franchisetager, er betegnelsen for en selvstændig person, der har indgået en samarbejdsaftale med en virksomhed (franchisegiver), der mod betaling giver franchisetager retten til at drive en lokal virksomhed efter franchisegivers koncept. Franchisetager får derved den fordel, at han begynder sin selvstændige virksomhed i et samarbejde med og med hjælp fra en virksomhed, der har dokumenteret at konceptet er succesfuldt.

Betegnelserne forhandler og detailhandler er blot begreber, som ikke er omfattet af nogle særlige juridiske rammer. Begreberne franchisetager og forpagter er derimod hver i sær omfattet af en officiel definition og særlige juridiske rammer.

Ord bruges i flæng og det kan være vanskeligt at vide, hvad der tales om, fordi der avendes flere betegnelser for det samme. For en person, der gene vil have sin egen forretning er det klogt at få klarlagt, hvad det er en type forretning, der tilbydes. Du kan kun blive franchisetager med en omfattende franchiseaftale og kun forpagter med en forpagtningsaftale. Detailhandler og forhandler kan du blive både som franchisetager og forpagter men også uden at være tilknyttet nogen kæde eller anden virksomhed.   

Jeg anbefaler, at du altid søger råd hos specialister, før du indgår en aftale om at blive franchisetager, forhandler, forpagter eller detailhandler.

Tags: 
Forhandler

Kommentarer

Fakta

80% overlever i kædekoncepter
33% overlever udenfor kædekoncepter
– der er er endnu flere fordele ved franchise...Læs mere

Seneste blogindlæg

Fredag d. 17. august 2018
Torsdag d. 16. august 2018
Tirsdag d. 22. maj 2018
Tirsdag d. 06. november 2012
Mandag d. 03. september 2012
Torsdag d. 14. juni 2012

Bloggere

Toke Allentoft
Tidligere mangeårig direktør i Danske Kæder og Dansk Franchiseforening og over 25 års erfaring med rådgivning og konceptudvikling. Siden 1999 indehaver af Franchise-Consult med speciale i franchising og kæder, partner i Franchise Pool International (FPI) siden 2005 og indehaver af ChainIndex.dk siden 2012, Har et stort internationalt netværk.
Lasse A. Søndergaard Christensen
Partner og bestyrelsesmedlem i Gorrissen Federspiel. Ass. professor på Århus Universitet i Markedsret og uddannet i New York og Hong Kong 20 års erfaring med rådgivning af ledende danske og udenlandske kæder i Danmark og udlandet, og leder af Gorrissen Federspiels afdeling for Immaterielle rettigheder. Forfatter af bøger og artikler samt indlægsholder om rettigheds- og franchiseforhold.