Noa Noa

Noa Noa

Om Noa Noa :
Virksomhedsbeskrivelse: 

Noa Noa blev grundlagt i 1981 af brødrene Harald og Lars Holstein som et feminint og romantisk alternativ til tidens hårde og skarpt tegnede mode. Kernen af Noa Noa er ønsket om at inspirere en moderne livsstil med præg af boheme. Brandet drives fortsat fremad gennem et kreativt og åbent livssyn og nye indtryk fra forskellige kulturer. Vi har altid hentet inspiration i både udtryk og karakter fra det romantiske og fra sjove små detaljer, men samtidig har vi rod i den rene og enkle, nordiske designtradition. I samme forbindelse har naturen altid været et udgangspunkt for os, som det kan ses i vores sæsonkollektioner og valg af naturlige materialer.
 
Vores kollektioner er dansk designet på vores hovedkontor i Nordsjællands idylliske omgivelser og fremstilles på fabrikker over hele verden, der overholder selskabets standarder for socialt ansvar.
 
I dag ejes Noa Noa af Christian Riisberg og Gustaf Öhrn der begge har et dybdegående kendskab til retailbranchen. Vores varer forhandles i 25 lande i flere end 160 konceptbutikker samt i yderligere 1000 forretninger verden over. Brandet omfatter kollektionerne Noa Noa Woman, Noa Noa miniature og Noa Noa miniature baby.
 

Beskrivelse af koncept

 Bliv en del af en international succes
Noa Noa er vokset betydeligt gennem årene, og vi sigter mod at ekspandere endnu mere. Vi er allerede stærkt repræsenteret på vores kernemarkeder, og vi forventer at forstærke vores position yderligere både her og på nye markeder. Målet er at fremskynde vores udvidelse organisk med åbning af nye butikker.
 
Nøgleelementer i aftalen mellem Noa Noa og partnerne

  • Erhvervspakke, der omfatter unikke fordele ved opstarten af virksomheden og den daglige drift
  • Forretningsmæssig støtte – som fx budgetplanlægning, administration af KPI’er, indkøbsplanlægning og udvælgelse
  • Noa Noa Shopline, som inkluderer butiksindretning og salgsmaterialer (POS)
  • Et stort udvalg af merchandisingmaterialer og omfattende støtte
  • Netværk og deling af bedste praksis med Noa Noa og andre franchisepartnere

Det grundlæggende skal være på plads
Åbningen af en butik planlægges omhyggeligt med udstrakt støtte fra Noa Noa for at gøre processen så let som muligt for partneren. Før butikken åbner, laver Noa Noa en detaljeret evaluering af partneren, beliggenheden og virksomhedscasen for at sikre, at det fremtidige samarbejde kommer i gang på den rigtige måde.

Her søger vi

Storkøbenhavn, Sjælland, Bornholm, Fyn, Nordjylland, Midtjylland, Østjylland, Sydjylland, Skåne

Fakta

Oprindelsesland: 
Danmark
Forretningsområde: 
Mode og beklædning
Findes i følgende lande: 
Vi driver franchise i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, England, Finland, Estland, Holland, Belgien, Frankrig og i De Arabiske Emirater.
Etableringsår: 
1981
Antal kædeenheder total: 
81
Antal kædeenheder i Danmark: 
4
Antal kædeenheder i hjemland: 
4

Detaljer

Det forventer vi os af dig: 

Profil
Har du eventuelt erfaring fra tøjbranchen eller med at drive retailbutikker samt en god forståelse for, hvad der kræver at være selvstændig, så er du muligvis den Franchise Partner, vi søger.
 
Engagement

Vi tror på, at personlig engagement er den stærkeste drivkraft i verden. Det initiativ og den entusiasme, vi leder efter i vores kommende samarbejdspartner, er netop den, man finder hos de mennesker, der ønsker at starte deres egen forretning og er klar på at lave en investering, som de kan se vokse.
 
Relationer

I Noa Noa tror vi på, at det bedste samarbejde opstår gennem langsigtede relationer, hvor begge parter har en gensidig interesse i at skabe en økonomisk sund forretning. For at sikre det gode samarbejde, er det vigtigt, at det er vores fælles værdier og mål, der skaber fundamentet for vores partnerskab.

Nødvendig egenkapital: 
500.000 - 1.000.000 kr.
Ekstra information: 

Investeringen ligger typisk i niveauet 500.000 – 750.000 kr. for varelager, inventar og indretning af lokaler (alt efter det enkelte projekt) samt deponering/bankgaranti til Noa Noa. For at kunne låne den fornødne startkapital i banken, kræver det typisk, at man har mulighed for at stille en eller anden form for sikkerhed for en del af beløbet.
 
Der betales løbende franchiseafgift til Noa Noa.

Virksomhedsoplysninger:
NOA NOA
Krogenbergvej 15A
3490 Kvistgaard
Danmark

CVR: 60746214
http://www.noanoa.com

Er du interesseret i at høre mere?

Indsend formularen og få mere information om ledige områder, konceptøkonomi, og hvordan du kvalificerer dig til vores franchise.